Her i Nordvestkvarteret er det ikke ret mange bebyggelser, der kan prale med at være over hundrede år - ligesom kirken. Da kirken blev bygget lå der store ubebyggede grunde ud langs Frederikssundsvejen, og kirken kom de første år til at ligge "ude på landet". Men det varede ikke længe før der skød bebyggelser op omkring kirken, og i dag kan man næsten ikke forstå, at alt dette "kun" er 100 år siden. I dag ligger kirken jo nærmest skjult bag høje huse - kun gavlen, som vender ud mod Frederikssundsvejen, er synlig for øjet.

Det kunne være interessant at se nærmere på, hvilken udvikling der har fundet sted i årene, der er forløbet. Dengang, for over 100 år siden var København jo en helt anden by, slet ikke så stor i omfang og indbyggertal. Men så tog udbygningen af København fat. Der kom tilflyttere fra landet eller udflyttere fra trange kår inden for Københavns volde. Københavns indre voldanlæg var som forsvarsværk netop blevet opgivet, og det blev herefter tilladt at bygge blivende huse udenfor søerne. For alvor kom der skub i byggeriet, og de før så øde områder omkring København, blev hastigt bebygget.

Der skete så meget i årene omkring århundredeskiftet. Industrien voksede i takt med, at maskiner på damp og benzin blev udviklet til produktion og forarbejdning af varer. Der opstod mangel på arbejdskraft. Men fra provinsen kunne der hentes et stort antal arbejdere. De kom fra hele Danmark, fra Øerne, fra Jylland. De kom til København. Derfor skulle der bygges mange nye boliger, og til børnene skulle der bygges skoler og hentes lærerkræfter osv. Denne udvikling, at folkemasserne gradvist flyttede fra landet ind til byen tegnes med et fint ord urbanisering, og den fandt netop sted i takt med industrialiseringen herhjemme.

I takt med et stigende antal indbyggere i København og omegn skabtes stor efterspørgsel på dagligvarer, beklædning, møbler m.m. til de mange nye hjem. Derfor kom der ret hurtigt et stort net af småhandlende, handelsdrivende, grossister og forretningsfolk, der så deres snit til at score en god profit på handelen.

Det liv, som de fleste indbyggere i København kom fra, var for det meste fra "simple kår" på landet, hvor opvæksten havde været præget af hårdt arbejde i marken eller husligt arbejde på gården - kun kort skolegang. Nu lokkede den hastigt voksende storby med arbejde, penge, mad og fornøjelser. Men den hverdag der ventede tilflytterne var ikke altid rar: Storbyen var barsk, måtte de fleste sande: Hårdt fysisk og nedslidende arbejde, en arbejdsdag på 12 timer 6 dage om ugen og ingen ferie, det var hverdagskost for de fleste. Kun få scorede kassen, som handlende eller som arbejdsgivere.

Midt i hverdagens travle liv, for kvinderne i hjemmene, for børnene, for børnene, for arbejderne, for de småhandlende var der stadig behov for at holde den kristne religion og skik og brug i hævd. De fleste tilflyttere var jo opdraget i den kristne tro, den ønskede de fortsat at tilhøre - også her inde i byen.

Men måske netop, fordi byen lokkede med så mange fristelser - øl og spiritus, der ofte lindrede de væste sjælesorger over det hårde hverdagsliv - så havde de fleste et ønske om at have en kirke som holdepunkt og fristed. Men byen manglede bogstaveligt talt kirker. I byens yderzoner var meget få eller slet ingen. På trods af, at folketallet var eksploderet i vækst. Det skulle der gøres noget ved. Det blev vanskeligt, da der kun stod få midler til rådighed, men som bekendt samlede kirkefolket en god del penge fra Kirkefondet, så Frederikssundsvejen på det ydre Nørrebro snart fik sin egen kirke.

Kapernaumskirken blev en af de første i kvarteret, og den er i dag den ældst eksisterende Kirkefondskirke i hele København, ja Danmark! Den nye bydel her på Frederikssundsvej kunne nu samles om søndagen til Ordets tjeneste, dåb og nadver, konfirmation, bryllup m.m. i sin egen kirke.

Med Kapernaumskirkens "fødsel" var der skabt historie for det folk, som på den ene eller anden måde havde eller fik tilknytning til den beskedne, men charmerende kirke i årene, der skulle komme. Dette lille stykke historie - for folket og for kirken - fejrer vi og mindes til efteråret. Tillykke folk og kirke i over 100 år!

Asser Lykke Skude

Et meget tæt og entusiastisk samarbejde med den franske ambassade i Vatikanstaten er baggrunden for, at dette projekt har kunnet realiseres. Dette har så resulteret i et program for turen som er fantastisk spændende og interessant, og som ser således ud:

Tirsdag den 14. oktober har vi koncert i den franske kirke i Rom "S. Luigi dei Francesi", som ligger i hjertet af Rom mellem Piazza Navona og Panteon. Kirken er én af de utallige barokkirker i byen, kendt for sine malerier af den kontroversielle maler Caravaggio. Koret synger nyere dansk og fransk kormusik og jeg selv spiller musik af Niels W. Gade, Frnack og Widow på kirkens romantiske orgel.

Onsdag den 15. oktober er der arrangeret koncert på Det danske Akademi - i samarbejde med den danske ambassade i Rom. Akademiet er smukt beliggende i det nordlige Rom i nærheden af Villa Borghese og Etruskermuseet. Ved denne koncert synger koret værker af franske og estiske komponister samt et "Pater Noster" af Verdi. Klarinettisten Henry Linder og jeg selv opfører et stort romantisk værk, "Tre Fantasistykker", for klarinet og klaver af den danske komponist August Winding.

Torsdag den 16. oktober bevæger vi os ind i den katolske kirkes hjertekammer, idet vi skal medvirke ved én af de større messer i Peterskirken.

Hvert år - den 16. oktober - fejrer man indsættelsen af den nuværende pave Johannes Paul den 2. med en særlig messe. Koret skal synge de gamle gregorianske messeled - Kyrie, Gloria etc. - og bevæger sig hermed helt tilbage til den vesterlandske kirkes udspring i det første årtusinde. I den gregorianske messe finder man jo rødderne til vores protestantiske højmesse - modificerede og fordanskede, men dybest set med samme grundlæggende form.

Udover disse gregorianske messeled synger koret fire flerstemmige satser på forskellige tidspunkter i messenm bl.a. "Tu es Petrus" af Palestrina. Jeg medvirker selv på orglet i starten og slutningen af messen.

Det siger sig selv, at det bliver en kæmpeoplevelse at optræde i denne gigantiske basilika, hvor begreber som akustik nærmest er absurde. Kapernaumskirken kan stå 12 gange inde i Peterskirken.

Carsten Møller