Artikler fra kirkebladet september-oktober 1998

Karen Blixen siger i "En båltale med 14 års forsinkelse" fra 1953: "Jeg ved, i hvad gæld jeg står til de gamle kvindesagskvinder i deres grav. Når jeg selv i mit liv har kunnet studere, hvad jeg ville og hvor jeg ville, når jeg har kunnet rejse alene verden rundt, når jeg frit har kunnet få mine ideer frem på tryk, ja, når jeg i dag kan stå på en talerstol, så skylder jeg disse kvinder det, og der er få mennesker, som jeg agter og ærer højere. Jeg ved, at de, for at opnå sådanne goder for ufødte generationer af kvinder, i deres eget liv måtte gå meget igennem, og give afkald på endnu mere, at de måtte døje forargelse og latterliggørelse, og at de uafladelig måtte kæmpe mod fordom og mistro".

Selv om man ikke vil betegne sig selv som kvindesagskvinde, og det ville Karen Blixen ikke, så har hun jo ret i sine betragtninger - og det er godt engang i mellem at få genopfrisket, at kvinder ikke altid har haft det så godt, som vi har i dag.

Både verdenshistorien, Danmarkshistorien og kirkehistorien har altid lagt mest vægt på mændenes betydning for historiens forløb - kvinderne har været mere eller mindre usynlige. Og det har de vel først og fremmest været, fordi mændene sørgede for, at de ikke måtte få en ordentlig uddannelse - så var man(d) jo sikker på, at de ikke kunne udtale sig på lige fod med mændene. Og mændene havde åbenbart grund til frygt, for i dag dominerer kvinderne fx på teologi- og medicinstudiet.

I de følgende måneder vil vi i Kapernaumskirken sætte focus på nogle stærke kvinder - før og nu.

I oktober skal vi høre, om de muslimske kvinder er så undertrykte, som man får indtryk af, når de slørklædt kommer gående et par meter efter manden. Vi skal møde "Stålolde" - en cykelrytter på 84 år - og Karen Blixen, en af dette århundredes mest kendte danske kvinder.

I december skal vi høre om Hildegard af Bingen, der blev født for 900 år siden, hun var benediktinernonne, abbedisse og grundlægger af to klostre ved Rhinen. Og til januar skal vi høre om kvindeskikkelser i Bibelen.

Lise Steffensen

Nyt fra menighedsrådet:

Sidst i juni stoppede Jytte Lorenzen som kordegnevikar i Kapernaumskirken. Jytte har været vikar hos os i 3½ år. I august 1997 blev hun konstitueret som kordegn i en anden kirke. Det lykkedes dengang at overtale Jytte til samtidig at fortsætte i Kapernaum lidt endnu. Efter et år synes Jytte nu, at det er nok med ét job, hvilket er meget ærgeligt, men lige så forståeligt. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige Jytte tak for den dygtighed, hvormed hun har bestridt jobbet som kordegnevikar i Kapernaumskirken og ønske "god vind" fremover.

Samtidig siger vi velkommen til den nye vikar, Ruth Plange, som i skrivende stund allerede er godt i gang. Ruth har arbejdet som vikar i flere år, og vi har allerede mærket de gode erfaringer, hun har med i bagagen.

Tilbage til Arkivet - oversigten over artikler i kirkebladet