- Kan man skrifte i Den Danske Folkekirke?

Ja, det kan man faktisk. For vi har skriftemål i Den Danske Folkekirke.Vi har bare ikke de samme fysiske rammer for skriftemålet som i f.eks. den katolske kirke: Vi har ingen skriftestol inde i kirken. Præsten sidder ikke bag et gitter for at tage imod folk, der skrifter. Men enhver præst i Den Danske Folkekirke har pligt til at tage imod folk, der vil skrifte, dvs. i fuld fortrolighed fortælle præsten om deres personlige følelser eller handlinger.
Præster i Folkekirken tager altså gerne imod i kirken eller på sit kontor og tager sig gerne tid til at mødes og fortroligt lytte til et menneske, der ønsker at fortælle om sine personlige føleleser - alt lige fra angst, svigt, tab, sorg, kærlighed, had, vrede. Præsten kan også lægge øre til, når et menneske vil fortælle om handlinger, som nager samvittigheden: Fra amoralsk opførsel til kriminelle og ulovlige handlinger, ja endog handlinger, som ville medføre fængselsesstraf, hvis det kom for en dag.
Det afgørende for skriftemålet i Den Danske Folkekirke er, at her kan alt i princippet siges - selv svære ting, man ikke kan fortælle andre. Men her - over for en præst - kan det siges, vel og mærke uden at det kommer videre! For bryder pæsten sin tasvshedpligt er det tjenesteforsømmelse og fyringsgrund. Den, som betror sig til en præst, må ikke blive afsløret af præsten. Sagt på en anden måde: Konfidentens anonymitet er i ukrænkelig. Selv hvis een siger til præsten, at han/hun har slået et andet menneske ihjel, må præsten ikke sige det videre. Præsten er nødt til at bære på den hemmelighed resten af sine dage - ja for altid. Kun hvis landets og statens sikkerhed er i fare, må præsten bryde sin tavshedspligt.
Det særlige, som præsten samtidig kan give konfidenten, udover at lytte, er at præsten kan give syndsforladelse, også kaldet absolution. På Guds og kirkens vegne har præsten myndighed til at tilsige syndernes fulde forladelse til det menneske, der har betroet sig præsten og bedt om absolution. Til slut kan præsten og vedkommende sammen bede Fadervor og præsten lyser velsignelsen.
I skriftemålet har man altså mulighed for at læsse det af, som tynger en, og intet er i princippet usigeligt eller forbudt at sige til præsten. Her er mulighed for at gå fra præsten med sine synders fulde forladelse, så man er sat fri af det, som man ellers bar rundt på - naturligvis er man forpligtet til fremover at være mod andre, som man ønsker, at de skal være mod een.

sognepræst Asser Skude