27/09/2024 0 Kommentarer
Kapernaumsprædiken - Pip fra nye fugle
Kapernaumsprædiken - Pip fra nye fugle
Kan du også høre det? Det pipper fra nye fugle på prædikestolen.
Kom med, når Stine giver taletiden videre under søndagens gudstjeneste 6/10 kl. 11.
Kapernaumsprædiken – også i old school-lingo kaldet ”lægmandsprædiken” – er en prædiken på baggrund af søndagens bibeltekst, der holdes af en person, som ikke er uddannet præst.
Samtalen om tro vil vi gerne dele med jer. Derfor giver vi nu mulighed for, at du kan få lov til at udlægge Bibelen, som du læser den. Tilbuddet er til dig, som har noget på hjerte, og som kan lide at formidle samt reflektere over biblens tekster og budskaber.
I Kapernaumskirken ønsker vi, at alle føler sig set og hørt. Vi tror på vigtigheden i, at folk engagerer sig i medborgerskab, nærdemokrati og fællesskab i lokalområdet. Forhåbentlig kan formatet medvirke til, at tro ikke blot er noget, vi modtager, men også noget vi aktivt deler med hinanden.
Har du lyst til selv at holde en prædiken? Skriv til Stine på srd@km.dk, hvis det lyder som noget, du vil høre mere om.
Hvem pipper 6/10?
Tessie er uddannet i religionsvidenskab og etik, og en ph.d. fra teologi. Hun er særligt interesseret i menneskers tro i sind og krop. Under temaet "Guds nærvær" spørger Tessie om søndagens bibellæsninger kan give os indblik i "Guds allestedsnærvær " – kan du opleve det guddommelige, eller Gud, som nærværende eller tæt på en som menneske? Og kan vi gennem læsningerne lære noget om "den iboende Kristus” i mennesket? Og hvad kan disse læsninger betyde for din oplevelse af dig selv, din følelse af at blive set, velkendt, genkendt eller hjemvendt?
Det bliver drønspændende, og vi kan ikke vente med at høre Tessies udlægning af søndagens tekst.
Kommentarer