Årstema 2023 - Ligestilling
Hvad sker der for ligestillingen?
Tema i Kapernaumskirken 2023
Ligestilling, feminisme, woke, identitetspolitik…begreberne er mange og meningerne endnu flere!
I 202 inviterer Kapernaumskirken derfor til debat om de samfundsaktuelle emner gennem en række spændende arrangementer fordelt udover hele året. Du kan opleve højskolesang i mangfoldighedens tegn, feminisme-talks, koncerter med kønsdebat og gæsteprædikanter med livsmod og noget på hjerte.
Tidens identitetspolitiske strømninger udfordrer os hver især på hvem vi er og hvordan vi omgås hinanden. Nogen ser bevægelserne som en trussel mod det bestående, andre som et potentiale for en mere lige verden med større tolerance og forståelse.
Uanset om man synes kampen for ligestilling er gået for vidt eller kun lige er begyndt, er det vigtigt at tage debatten. Hvilke værdier ønsker vi at navigere efter som individ og som samfund? Hvordan kan vi være åbne over for andre og samtidig være tro mod os selv?
Vi håber at møde jer til debat og samvær i Kapernaumskirken. For der er noget vi skal tale om.