Skab dit årshjul - Collageworkshop med Ella Koppel

Skab dit årshjul - Collageworkshop med Ella Koppel

Skab dit årshjul - Collageworkshop med Ella Koppel

Tirsdag 3. februar 2026, kl. 17:00
Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, 2400 København NV
Ella Koppel
0

OBS! Pladserne til arrangementet er fuldt booket. Ønsker du at komme på afbudslisten så skriv til Kami på kasd@km.dk

-----------------------------------------------------------------------

En rolig og sanselig collageworkshop, hvor du gennem kreativ fordybelse skaber dit eget årshjul – en visuel intention for det kommende år.

Som et nytårsritual inviterer Ella Koppel til en stille aften i Kapernaumskirken, hvor vi arbejder med hænderne, helt uden krav. Et sted, hvor du kan slukke for hovedet og fordybe dig i kreativiteten.

Aftenen begynder med en blid grounding, der hjælper dig med at lande i rummet og i dig selv. Herefter guides du gennem arbejdet med årshjulet: vinter, forår, sommer og efterår – som indre pejlemærker for dit 2026.

Du arbejder med nøje kuraterede collage-materialer og skaber et cirkulært billede, som afspejler det år, du længes efter. Ikke som mål, der skal opfyldes – men som stemninger, farver, værdier og følelser, du ønsker at give plads til.


Du går hjem med:

- Dit eget håndlavede årshjul - en visuel påmindelse om din intention for året.

- En enkel praksis for cyklisk selvomsorg, du kan vende tilbage til gennem året. 


Det her er ikke en workshop om præstation eller planlægning. Det er et rum for ro, intuition og fordybelse, hvor du kan slukke for tempoet og lade billederne vise vejen.

Workshoppen er gratis (med tilmelding) og kræver ingen kreative forudsætninger. 


Ella Koppels intuitive og sanselige tilgang til kreativitet møder kirkens stilhed, højtidelighed og varme. Sammen skaber de et rum, hvor spirituelt nærvær og jordnær hverdagspraksis flettes sammen – og hvor dit årshjul kan opstå.

Du vil måske også kunne lide...