dåb
Hvorfor få sit barn døbT?
Dåben er en velsignelse af det lille nye liv. Med dåben følger løftet om, at kærlighed, omsorg og tryghed vil følge barnet resten af livet. Med dåben bliver barnet medlem af Folkekirken – et stort fællesskab fuld af tradition, kulturhistorie og socialt liv.
Vi vil hjertens gerne fejre dåben med jer en søndag kl. 11 eller lørdag til særlig dåbsgudstjeneste.
Er du i tvivl om dåb?
I er velkomne til en uforpligtende snak med vores præst Stine på srd@km.dk / 9393 0673. Træffes bedst om formiddagen. Mandag er fridag.
Uanset om barnet døbes eller ej, skal det have sit navn, inden det fylder 6 måneder. Henvendelser vedr. navngivning, dåb og vielse sendes til kapernaums.sogn@km.dk.
Kontakt kirkekontoret
Dåb afholdes ved søndagsgudstjenesten kl. 11.00.
Det er også muligt af holde en dåbsgudstjeneste kun for inviterede visse lørdage efter aftale.
Hvis I ønsker at få jeres barn døbt i Kapernaumskirken, skal I først kontakte kirkekontoret for at aftale en dato, og derefter præsten for at aftale tid til en dåbssamtale, hvor vi drøfter praktiske ting vedrørende dåben samt ønsker til salmer og musik.
Send oplysninger
Når der er truffet aftale med kirkekontoret og præsten, skal I give følgende oplysninger til kirkekontoret:
1. Barnets fulde navn og CPR-nummer. OBS: send aldrig CPR-nummer i en almindelig e-mail, men send oplysningerne via knappen 'Sikker henvendelse'
2. Forældrenes telefonnumre.
3. Fulde navn og adresse på 2-5 faddere.OBS: for at være fadder skal man være kristent døbt (men ikke nødvendigvis i Folkekirken) og være konfirmeret eller have nået konfirmationsalderen.
Er du voksen og ønsker dåb?
Hvis du er voksen og ønsker at blive døbt og dermed blive medlem af Folkekirken, skal du kontakte vores præst Stine for at aftale et eller flere møder inden selve dåben.
Dåben kan både finde sted ved søndagsgudstjenesten eller ved en ceremoni kun for inviterede.
Når du har truffet aftale med præsten, skal kirkekontoret bruge dine personoplysninger.
OBS: send aldrig CPR-nummer i en almindelig e-mail, men send oplysningerne via knappen 'Sikker henvendelse'.
Ofte stillede spørgsmål
-
Bliver barnet officielt navngivet i forbindelse med dåben?
Hvis forældrene ikke selv har navngivet barnet på borger.dk, så sker navngivning automatisk i forbindelse med dåben. Men husk at navngivning uanset hvad, skal ske inden barnet fylder 6 måneder.
-
Skal begge forældre være kristne for at få deres barn døbt?
Det er ikke et krav at forældrene selv er døbt eller er medlem af Folkekirken, for at få deres barn døbt. Vi blander os ikke i om I som forældre er troende eller ej. Dåben er en gave til alle, der ønsker den for deres barn eller for sig selv. Og du er altid velkommen til at kontakte præsten, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om om dit barn eller du selv skal døbes.
Vil du låne et lokale til dåb eller vielse?
Hvis I ønsker at låne et lokale i kirken til en sammenkomst efter dåbsgudstjenesten, så er det oftest en mulighed. Kirken udlåner et lokale i forbindelse til kirkerummet samt et rummeligt køkken. Der skal lægges et depositum på 1000 kr. som betales tilbage senest 30 dage efter lån af lokalet, hvis rengøring og lokalets stand er godkendt efter udlån.
OBS: kirkens egne arrangementer går altid forud for private arrangementer, men spørg altid, hvis det har interesse, og så ser vi hvad der er af muligheder.
Kontakt vores kirketjenere på 7062-kirketjenermail@km.dk / 9393 0674 for mere info. På denne side kan du læse om retningslinjerne for udlån af lokale.
Retningslinjer for lokaleudlån i Kapernaumskirken
Senest en uge før afholdelse af arrangement skal man kontakte kirketjeneren på 93930674 eller kapernaums.sogn@km.dk. I forbindelse med kirkelige handlinger, dåb, vielse, bisættelse/begravelse kan man låne kirkens menighegslokale. Og dertil gælder følgende retningslinjer: