babysalmesang

Babysalmesang er både hyggeligt og sjovt. Det er en stund fyldt med nærvær mellem dig og dit barn. Vi synger salmer, remser og fagtesange, spiller på rasleæg og andre små instrumenter, blæser sæbebobler og meget mere. Alt sammen i en afslappet atmosfære i Kapernaumskirkens smukke kirkerum. 

Alle kan være med, og der kræves ingen forudsætninger. Når vi er færdige med at synge er der tid til en kop kaffe med de andre deltagere, hvis man har lyst. Det koster ikke noget at gå til babysalmesang hos os, da vi synes, at det skal være et tilbud for alle. 

 

Vi har to hold, som er delt ind efter babys alder:

Kl. 9.30: fortrinsvis babyer 7 mdr. og opefter

kl. 11.00: fortrinsvis babyer 2-6 mdr.

Man kan starte løbende, såfremt der er plads på holdet.


For tilmelding skriv til Karen på babysalmesang@outlook.dk

Organist

Mød vores Husbassist og leder af babysalmesang

Karen Gramkow

Babysalmesang@outlook.dk

 

  • Karen har været i Kapernaumskirken i 10 år og er uddannet i musikvidenskab.
  • Når hun ikke er i Kapernaumskirken kan hun findes andre steder i byen, enten som leder af babysalmesang, som korleder eller med bassen i hånden i forskellige sammenhænge.
  • Hun skriver også en masse musik og har bl.a. to udgivelser med børnesange for kor på forlaget Dansk Sang i bagagen.
  • Karen elsker at arbejde med musik i mange forskellige former, og ser det som et privilegie at være med til at give glæden ved musik videre til næste generation.