19/02/2026 0 Kommentarer
Pip fra nye fugle og rytmisk gudstjeneste - Kapernaumsprædiken af Torben Ravnborg
Pip fra nye fugle og rytmisk gudstjeneste - Kapernaumsprædiken af Torben Ravnborg

Kom til Pip fra nye fugle og rytmisk gudstjeneste på én og samme søndag
Pip fra nye fugle er tilbage - og denne gang under søndagens rytmiske gudstjeneste giver Stine taletiden videre til ingen ringere end sin egen far: Torben Ravnborg.
Torben om søndagens prædiken: "mit tema er, hvordan frygt og polarisering kan påvirke vores måde at tale til og om hinanden på – og hvad det betyder for fællesskab, menneskesyn og ansvar".
Pip fra nye fugle er Kapernaumskirkens såkaldte ”lægmandsprædiken” – en prædiken på baggrund af søndagens bibeltekst, der holdes af en person, som ikke er uddannet præst.
Hvem pipper 8/3?
Det gør Torben Ravnborg.
Rytmisk gudstjeneste og pip fra nye fugle på samme søndag
Denne gang blander vi Pip fra nye fugle med rytmisk gudstjeneste. Så ikke nok med, at du kan opleve Torben Ravnborg ved prædikestolen - du kan også komme og høre vores organist Stephan og husbassist Karen spille vidunderlig musik.
PIP FRA NYE FUGLE - HAR DU LYST TIL AT HOLDE EN PRÆDIKEN?
Samtalen om tro vil vi gerne dele med jer. Derfor giver vi nu mulighed for, at du kan få lov til at udlægge Bibelen, som du læser den. Tilbuddet er til dig, som har noget på hjerte, og som kan lide at formidle samt reflektere over biblens tekster og budskaber.
I Kapernaumskirken ønsker vi, at alle føler sig set og hørt. Vi tror på vigtigheden i, at folk engagerer sig i medborgerskab, nærdemokrati og fællesskab i lokalområdet. Forhåbentlig kan formatet medvirke til, at tro ikke blot er noget, vi modtager, men også noget vi aktivt deler med hinanden.
Har du lyst til selv at holde en prædiken? Skriv til Stine på srd@km.dk, hvis det lyder som noget, du vil høre mere om.
Kommentarer