Koncert m. Ensemble Karitas

Koncert m. Ensemble Karitas

Koncert m. Ensemble Karitas

Søndag 31. maj 2026, kl. 15:00
Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, 2400 København NV
Ensemble Karitas
0

En sommerdag med Ensemble Karitas

Der er noget særligt ved lyden af sommer. Børns leg, den lyse nat og aftensangens ro.
Ensemble Karitas inviterer til en stemningsfuld sommerkoncert, hvor vi følger en sommerdags gang fra morgen til aften gennem kormusik fra ind- og udland.

Programmet spænder fra I østen stiger solen op og Poulencs Ave verum corpus til nyere kormusik, herunder et helt nyt værk skrevet til ensemblet i år af Martha Bach Gislinge. Afturábak (“baglæns”) udforsker korets klang i et næsten fælles, flydende lydbillede, hvor nordiske sproglige fragmenter bliver til rene klange og ekkoer.

Koncerten rundes af med nogle af kormusikkens smukkeste aftensange, bl.a. Josef Rheinbergers Abendlied og Niels la Cours Fred hviler over land og by.

En musikalsk rejse gennem en sommerdag. Fra morgensol til lys sommeraften.

Velkommen til en koncert fuld af klang, nærvær og sommerstemning.


Adressen er frederikssundsvej 45, 2400 NV.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne!


Om Ensemble Karitas
Ensemble Karitas er et ambitiøst klassisk vokalensemble for lyse stemmer, grundlagt i 2019. Koret arbejder med et repertoire, der spænder fra klassisk kormusik til folkemusik og nyere værker, med særlig opmærksomhed på kvindelige komponister.
Navnet Karitas (af latin caritas) afspejler ensemblets fokus på fællesskab, nærvær og musikalsk fordybelse. Koret ledes siden 2024 af Sara Amalie Heise.

Om dirigenten
Sara Amalie Heise er kandidatstuderende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og modtager af Léonie Sonnings talentpris. Hun er kirkemusiker i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg og medstifter af vokalensemblet ÆTLA.

Du vil måske også kunne lide...