23/02/2026 0 Kommentarer
Papirblomster - crepepapirworkshop for begyndere
Papirblomster - crepepapirworkshop for begyndere

Lær at lave smukke blomster af italiensk crepepapir.
Kir Lykkeberg og Kapernaumskirken inviterer til en kreativ aften i papirblomstens tegn. Vi starter med en kort introduktion til materialer og udstyr, hvorefter vi er klar til at klippe, folde og forme vores papir blomster.
Der vil være forskellige skabeloner og guides at skabe ud fra, og et bredt udvalg af farver.
Under workshoppen vil du blive guidet og vejledt af underviseren Kir, når du har brug for det. Og ved slutningen af workshoppen vil du have 1-3 unikke papirblomster du kan tage med hjem og nyde. Herefter kan du på egen hånd føje flere til, ved at bruge teknikkerne du har lært.
Alle niveauer er velkomne, workshoppen giver en introduktion til grundlæggende teknikker og de forskellige materialer. Så længe du kan klippe med en saks og er klar på at lade kreativiteten blomstre, er vi sikre på, du vil elske denne workshop.
Workshoppen er gratis men med tilmelding, da der er begrænsede pladser.
Vi glæder os til at se jer!
Kommentarer