Mødrecirkel - Et fællesskab efter barslen

Mødrecirkel - Et fællesskab efter barslen

Mødrecirkel - Et fællesskab efter barslen

Torsdag 8. oktober 2026, kl. 19:00
Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, 2400 København NV
0

Savner du et mødrefællesskab efter barslen?

Mødrecirkel er et trygt rum for dig, der har et barn mellem 9 måneder og 2 år, og som har lyst til et fællesskab med andre mødre i samme fase af livet.

Vi mødes i kirkerummet over tre torsdage kl. 19.00–20.30. Her er der plads til både samtale, refleksion og det, der fylder hos dig lige nu stort som småt.

 

Forløbet faciliteres af vores præst og fødselsterapeut Stine, som guider samtalerne og skaber en rolig og nærværende ramme.

Du behøver ikke have noget særligt på hjerte på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med. Du er velkommen præcis, som du er.

Praktisk

Tid: Tre torsdage kl. 19-20.30
Datoer: 8. oktober, 22. oktober og 5. november 2026
Sted: Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, 2400 KBH NV
Pris: Gratis
Tilmelding: Via kirkens hjemmeside

Har du lyst til at være med?

For at skabe tillid og nærvær, mødes vi i en lille gruppe på 5-6 mødre.
Det kræver tilmelding og et ønske om at være en del af fællesskabet og forpligte sig til de tre mødegange.

Vi mødes i kirkerummet. Mødrecirklen er uden børn, så vi kan skabe et roligt rum med plads til nærvær og fortrolige samtaler.

Har du nogen spørgsmål, inden du melder dig til, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til Stine på srd@km.dk / 93930673.

OBS! Cirklen oprettes kun ved minimum 3 deltagere, da den bygger på fælles deling og forskellige perspektiver.

Du vil måske også kunne lide...